Høstmåne

Høstmåne. Det poetiske ord beskriver den fuldmåne, der er tættest på efterårsjævndøgn.

 

Det særlige ved den her fuldmåne er, at månen står op før solnedgang. Månens lys når altså at afløse solens. For bonden har det været praktisk, hvis kornmarken stadig manglede at blive mejet. Den sidste høst måtte i hus på denne tid

 

Høstmånen er traditionelt forbundet med fællesskab og taknemmelighed for høsten og for det, jorden har givet os. Det er denne fejring, der sidenhen er blevet til Thanksgiving.

 

Vi skal helt til Østasien for at finde samtidige fejringer af Høstmånen. Det er fejringer, der centrerer sig omkring familien, taknemmelighed, fine kager, der symboliserer månen og lanterner, der lyser i mørket.

 

I Kina samles familier f.eks. til månefestivalen Zhōngqiū Jié, hvor de betragter månen og spiser månekager. I kinesisk kultur er den runde fuldmåne et stærkt symbol på helhed, familiesammenhold og genforening. Det hænger blandt andet sammen med tanken om, at en cirkel er hel og fuldkommen, og at mennesker, der hører sammen, på samme måde udgør en helhed. Månekagen er bragt ind i traditionen som et symbol på denne tanke om helhed. Kagen er traditionelt rund og deles mellem familiemedlemmer. Det at dele den samme månekage bliver dermed også en måde at udtrykke fællesskab og tilhørsforhold på.

 

I Japan kaldes traditionen Tsukimi, som betyder noget i retning af »at betragte månen«. Det er en japansk høstfest, hvor man takker for årets afgrøder og nyder fuldmånen. Traditionen kom til Japan fra Kina for over 1.000 år siden under Heian-perioden, hvor adelen samledes for at digte poesi og se på månens spejling i vand.

Nu samles man et sted, hvor man har et godt udsyn til månen, for at nyde efterårets fuldmåne. Her spiser de blandt andet søde kartofler og kuglerunde riskager (tsukimi dango), som er stablet i et lille tårn på 15 kager, hvor den øverste kage ofte er farvet gul, for at symbolisere fuldmånen.

Hjemmet pyntes med pampasgræs, for de svingende græsstrå skal beskytte mod det onde og skal invitere måneguden indenfor.

 

Sydkorea har fejringen Chuseok, som er en af Koreas vigtigste højtider. I Sydkorea strækker fejringen sig over tre dage, mens de i Nordkorea må nøjes med en enkelt dag. I Sydkorea trækker folk fra de store byer til deres hjemby, for at vise respekt for deres forfædre. Familier samles, mindes deres forfædre, besøger grave og spiser traditionelle retter. En særlig kendt spise er songpyeon, små riskager, der formes som halvmåner, og ofte farves lilla, grønne, gule og lyserøde.

En fortælling går på, at festen kan føres 2000 år tilbage til det gamle Silla-rige. Her blev der hvert år afholdt en månedlang vævekonkurrence mellem to hold. Kong Yuri delte rigets seks samfund i to hold af kvinder, der samledes dag efter dag og arbejdede med deres væve indtil dagen for den store fuldmåne kom. Da konkurrencen sluttede, blev det vindende hold fejret med et festmåltid, som det tabende hold stod for. Der blev spist, sunget, danset og leget, og konkurrencen mellem de to hold blev forvandlet til en fælles fest.