Påskens gækkebreve

Gækkebreve er en sød del af påskens traditioner. Men hvorfor sender vi gækkebreve og hvordan opstod denne skik? Det ser vi nærmere på her.

Gækkebreve er faktisk en helt unik dansk tradition. Brevet med de sirligt udklippede mønstre, dekoration i fine farver, et lille digt og en tørret vintergæk lagt ved, har en sød historie, der starter tilbage i 1600-tallet. Gennem flere århundreder, har gækkebrevet udviklet sig til at være det, vi kender i dag, hvor en ukendt afsender kan afkræve et chokoladeæg eller kan ende med selv at skylde et.

Bindebreve og uløselige knuder 
Gækkebrevets historie starter i 1600-tallet, hvor det blev populært at sende bindebreve til dén, man var lun på. Det var en skik, der gik igen i flere dele af Europa, som adelen og borgerstanden i Danmark havde taget til sig. Bindebrevene var fint udklippede i mønstre og smukt dekoreret og derudover var der lagt en lille silketråd ved. Silketråden havde man givet stramme knuder og kunne modtageren ikke løsne knuderne, var modtageren bundet til at holde gilde. Her kunne man så forhåbentlig fortsætte kurmageriet og håbe på en lykkelig slutning. Knuderne kunne også være lavet af flettet hår. 

Bindebrevene blev sendt til den udkårne på dennes navnedag eller på én af de fire tamperdage, som var kirkelige fastedage. Senere hen, i 1800-tallet, da det blev udbredt at holde fødselsdag, kunne man også modtage bindebreve dér. Dengang var brevene underskrevet af afsenderen -skikken med de hemmelige prikker, kom først senere. 

Bindebrevene kunne også blive sendt af en lille flok venner, der dermed rottede sig sammen om at afkræve en fest. De rimende vers kunne tilmed indeholde specifikke ønsker til det ventede gilde: god øl, brændevin, tobak, kaffe, mjød eller kage.
I stedet for knuder, der skulle løsnes, kunne det også være en gåde eller en ordleg, der skulle løses. Her ser vi altså en forløber til den navnegåde, som vi ser i nutidens gækkebreve. 

Vintergæk og drilleleg
Skikken udviklede sig over tid, og knuderne blev afløst af en vintergæk. At det blev en vintergæk, og ikke enhver anden blomst, der kom til at indgå i disse breve, hænger sammen med, at man havde en forårsleg, som også går langt tilbage.

Tidligere var hele april en drillemåned og én af de drillelege, der foregik var at gøre til gæk.
Denne skik kender man helt tilbage fra 1668 og den var meget populær blandt unge og voksne. Gæk betyder nar og legen gik ud på at få en anden til at røre ved en vintergæk, hvormed man havde gjort denne til gæk (/nar). Havde man uforvarent rørt ved vintergækken, var man giverens gæk i et helt år, med mindre man lykkedes med at gække tilbage inden for tre dage. Men hvad det indebar at være den anden gæk, det ved jeg faktisk ikke.

Målet var altså at snyde hinanden til at røre ved en vintergæk og man var gækket i det øjeblik, man uforvarent havde rørt ved den. For at snyde den anden, kunne man gemme en vintergæk i hånden inden et håndtryk, lægge den i den andens lomme eller også i en kuvert, som den anden så uforvarende ville stikke fingrene i. På den måde, blev bindebrevene altså knyttet til foråret med vintergækkerne og gik fra at kunne sendes i løbet af året, til at være et brev, der blev sendt i forårstiden op til påske.

Folkelig udbredelse
Legen med at sende en vintergæk med et pyntet brev fortsatte og blev mere og mere udbredt i 1800-tallet, hvor bondestanden tager skikken til sig og hvor, der også var en stor interesse for at samle og presse blomster.

Men den folkelige udbredelse skyldtes især, at der går salg i den. Boghandlere begynder at sælge særligt papir til gækkebrevene, forklippet brevpapir med blondekant og der bliver udgivet gækkevers i bogformat. Blandt andet udgav Julius Strandberg fra 1861 til 1903 hvert år en samling gækkevers -for 20 øre kunne du købe et hæfte med 12 gækkevers, fem svarvers og det vedtagne regelsæt for gækkebreve, som lød sådan her:

”Ifølge Vedtagen Skik for Gækkebrevs-korrespondance skal Modtageren af Gækkebrevet inden førstkommende Paaske udfinde og paapege Brevets Afsender, da han ellers 1ste Paaskedag skal give Afsenderen gratis et Paaskeæg eller en Billet til Teatret. Gætter Modtageren derimod, fra hvem Brevet kom, da er Afsenderen pligtig at betale Ægget eller Billetten. Er Afsenderen af Kvindekøn, da kan Modtageren vælge mellem Æg og Kys, eftersom ham bedst synes. Den som ikke opfylder disse Vedtægter, er Gæk hele Aaret igennem.”

Det er for alvor i anden halvdel af 1800-tallet, at gækkebrevene har deres storhedstid og det er her, de begynder at ligne dem, vi kender i dag. Her begynder man i byen at sløre afsenderens navn ved hjælp af prikker, på landet underskriver man sig fortsat med navn. Der kommer deciderede gækkevers og det er herfra, der blandt andet kommer et æg på højkant. Præmien har heldigvis udviklet sig fra at være et hårdkogt æg, til i slutningen af 1800-tallet at være af sukker og sidenhen af chokolade. 

I Filialen bifalder vi alle måder at fejre højtiderne på og synes kun, det bliver endnu hyggeligere at sende gækkebreve med bevidstheden om, hvor langt traditionen går tilbage. Hvis du vil se, hvilke traditionsrige kreationer, Filialen tilbyder til påsken, kan du finde dem her.